Mød vores elitebagerelev Amalie
Jeg hedder Amalie, og jeg er under uddannelse som Elitebager i føtex. Jeg tror på, at det er vigtigt hele tiden at følge med tidens trends og menneskers mad- og købsadfærd. Derfor skal vi altid tænke nyt og opfinde nye produkter, så vi fornyer os – fremfor bare at lave “klassisk” bagværk.
Sådan er det med selve produktionen, men det er også noget, jeg tænker ind i min egen faglige udvikling. Jeg tænker “hvad kan jeg gøre for at bidrage til fremtidens bageri” – for det er jo hele grundlaget for Elitebager-uddannelsen – at den er skabt til nutidens og fremtidens bagerier.