Nice-to-know

Vi har rigtig meget på hjerte – men for ikke at kede dig med lange tekster har vi samlet alt ”nice-to-know” om Salling Group herunder:

Fra manufakturhandel til detailkoncern

Føtex er en del af Salling Group. Historien bag Salling Group tog sin begyndelse i 1906, da Ferdinand Salling grundlagde en manufakturhandel, som senere blev til Salling Stormagasin. I 1953 arvede Herman Salling sin fars virksomhed i Søndergade i Aarhus, og den blev udgangspunktet for Danmarks største virksomhed inden for detailhandel, Salling Group. I 1960 åbnede Herman Salling det første føtex supermarked i hjertet af Aarhus, og i 1962 fulgte stormagasinet Salling i Aalborg. Den første Bilka bygget i Tilst ved Aarhus i 1970, og i 1981 kom Netto til verden i København.

Partnerskab med Mærsk

For at kunne udvikle og udvide sin virksomhed, indledte Herman Salling i 1964 et samarbejde med skibsreder A.P. Møller. Aftalen blev starten på et mere end 50 år langt partnerskab mellem Salling Group og A.P. Møller ‒ Mærsk. Aftalen betød, at A.P. Møller ‒ Mærsk indgik som passiv kapitalpartner, mens Herman Salling stod for ledelsen af selskabet.

100% ejerskab af Salling Group

I 2014 begyndte Salling Fondene at købe aktierne tilbage fra A.P. Møller ‒ Mærsk. I 2017 blev de resterende aktier overdraget til Salling Fondene, der dermed i dag ejer Salling Group 100%.

Vi tilbyder vores elever meget mere end blot uddannelse

Når du starter din elevuddannelse hos os får introduktionsforløb i løbet af din første tid i varehuset, hvor du får din egen individuelle uddannelsesplan, som du og din chef sammen følger op på jævnligt. På den måde sikrer vi, at du trives i varehuset og med dine ansvarsområder. Din arbejdsglæde og trivsel er nemlig altafgørende for, at du får noget ud af din uddannelse og opnår de kompetencer du skal bruge i din videre karriere.

Du kommer også med elever fra andre varehuse på et teambuilding kursus af en uges varighed på Salling Group Academy i Ebeltoft for at lære virksomheden og dine kolleger bedre at kende. Kommunikation og samarbejde er en stor del af din hverdag, og derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger lærer at blive gode holdspillere og får indblik i egne styrker og udviklingsområder.

Vi kårer ”Årets elev”

Hvert år kårer hver enkelt kæde den bedste elev, som vinder en studietur til en pulserende europæisk storby, hvor eleverne skal opleve detailhandel i verdensklasse. Studieturen foregår sammen med de bedste elever fra de andre kæder i virksomheden.

Vi rekrutterer meget gerne vores ledere internt

Elevuddannelsen er et fantastisk springbræt, da en stor del af vores leder- og nøglestillinger bliver rekrutteret internt. Faktisk er 5 ud af 10 varehuschefer i føtex tidligere elever.

Efter du har afsluttet en elevuddannelse i føtex har vi forskellige udviklingsforløb for medarbejdere og ledere på alle niveauer i organisationen, som sikrer din fortsatte udvikling gennem hele karrieren.

Ønsker du under eller efter elevtiden at efteruddanne dig, ser virksomheden positivt på dette og støtter gerne efter nærmere aftale.

Personaleforening

Vi har en personaleforeningen, der giver mulighed for mange forskellige former for aktiviteter og idræt samt julefrokost eller en sommerfest. Som elev har du også mulighed for at være en del af elevforeningen, som f.eks. arrangerer “ryste-sammen-ture”, gokart og andre fede ting.

Personalerabat

Som elev i Salling Group kan både du og din husstand glæde dig over at få rabat ved alle indkøb i både Netto, Bilka og føtex.

Elever får også et ”Salling-kort” som giver store rabatter og fantastiske personaletilbud i Sallings varehuse og på Salling.dk

Foruden vores personalerabat tilbyder vi også rabat på udvalgte hoteller, fitnesscentre, rejser og varer fra firmaer.

Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram
Se på instagram"
Se på Instagram